Lalande de Pomerol, Frankrig.

Specifikationer for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse (AOC) Lalande-de-pomerol.

Godkendt ved dekret nr. 2011-1354 af 24. oktober 2011 vedrørende den kontrollerede oprindelsesbetegnelse "Lalande-de-Pomerol" og ændret ved dekret nr. 2012-1216 af 30. oktober 2012, offentliggjort i den franske lovtidende (JORF) den 1. november 2012.

Kapitel 1

I. - Navn på appellationen

Kun vine, der opfylder de særlige bestemmelser beskrevet nedenfor, kan gøre krav på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse "Lalande-de-Pomerol", som oprindeligt blev anerkendt ved dekret den 8. december 1936.

II. - Geografiske betegnelser og supplerende benævnelser

Ingen særlige bestemmelser.

III. - Farve og produkttyper

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse "Lalande-de-Pomerol" er forbeholdt stille rødvine.

IV. - Områder og zoner, hvor forskellige operationer udføres

1. Geografisk område:
Druernes høst, vinificering, produktion og lagring af vinene finder sted i følgende kommuner i Gironde-departementet: Lalande-de-Pomerol og Néac.

2. Afgrænset område:
Vinene kommer udelukkende fra vinmarker beliggende i det afgrænsede produktionsområde, som er godkendt af Institut National de l’Origine et de la Qualité ved møder i den relevante nationale komité den 23.-24. juni 1994 og 29. juni 2012.
Institut National de l’Origine et de la Qualité indleverer grafiske dokumenter, der fastlægger de afgrænsede grænser for produktionsområdet, til rådhusene i de nævnte kommuner.

3. Umiddelbart nærliggende område
Det umiddelbart nærliggende område, der undtagelsesvis er defineret for vinificering, produktion og lagring af vinene, omfatter følgende kommuner i Gironde-departementet: Abzac, Les Artigues-de-Lussac, Les Billaux, Bonzac, Fronsac, Galgon, Libourne, Lussac, Montagne, Puisseguin, Pomerol, Saint-Aignan, Saint-Denis-de-Pile, Saint-Émilion, Saint-Médard-de-Guizières, Saint-Sulpice-de-Faleyrens og Villegouge.

V. - Druesorter

1. Druesorter:

Vinene fremstilles af følgende druesorter:
• Hoveddruer: cabernet franc N, cabernet sauvignon N, cot N (eller malbec) og merlot N.
• Tilbehørsdruesorter: carmenère N og petit verdot N.

2. - Proportions Regler for druesorter på ejendommen.
Andelen af tilbehørs druesorter må ikke overstige 10 % af drue blandingen.
Sammensætningen af druesorterne vurderes på alle de parceller, der producerer vin med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

VI. - Drift af vingården

1. - Driftsmetoder

a Plantetæthed
Vinmarkerne skal have en minimums plantetæthed på 5500 vinstokke pr. hektar.
Afstanden mellem rækkerne skal være højst 2 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en række skal være mindst 1 meter eller 0,80 meter, forudsat at vinene er beskåret kort, så grenene ikke overlapper.

b Beskæring Regler
Beskæring er obligatorisk og skal være afsluttet inden 1. maj hvert år. Vinstokkene beskæres efter følgende teknikker:

• Kort beskæring på sporer (cordon eller vifteformet),
• Guyot enkelt eller dobbelt beskæring,
• Lang stængel beskæring (astes).

Overlappende af lange stængler (astes) er i alle tilfælde forbudt. Hver vinstok må maksimalt have 12 knopper.

c Regler for opbinding og blade højde
Vinmarkerne skal opbindes med et "plan rejst" system. Højden af det opbundne løv skal være mindst 0,6 gange mellem rækkerne. Højden måles fra mindst 0,10 meter under trådens nedre grænse til beskæringens højde.

d Maksimal gennemsnitlig udbytte pr. parcel

• Maksimalt gennemsnitligt udbytte pr. parcel er fastsat til 9000 kg pr. hektar.
• Når vanding er tilladt i henhold til artikel D. 645-5 i landbrugsloven, er det maksimale gennemsnitlige udbytte for de vandede parceller 7000 kg pr. hektar.

e Grænse for manglende vinstokke
Andelen af døde eller manglende vinstokke, jf. artikel D. 645-4 i landbrugsloven, må højst være 20 %.

f Kulturtilstand af vinstokke
Parcellerne skal vedligeholdes for at sikre en generelt god kulturel tilstand af vinstokkene, herunder deres sundhed og jordens vedligeholdelse. Ingen parcel må efterlades i forfald.

2. - Andre dyrkningsmetoder

For at bevare de fysiske og biologiske egenskaber, der udgør en vigtig del af terroiret:

• Enhver væsentlig ændring af morfologien i terrænet og den naturlige jordbunds sekvens på parcellerne, der er beregnet til produktion af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, er forbudt, undtagen ved almindelige pløjearbejder.
• Hjørne områder (turniér) skal have græsdække.

3. - Vanding

Vanding i vækstsæsonen for vinstokkene er kun tilladt i tilfælde af vedvarende tørke, når den hæmmer vinens fysiologiske udvikling og druernes modning, jf. artikel D. 645-5 i landbrugsloven.

VII. - Høst, transport og druernes modenhed

1- Høst

Vinene fremstilles af druer, der er høstet ved optimal modenhed og i god sundhedstilstand.

2- Druernes modenhed

a- Sukkerindhold i druerne:

Kun druer med et sukkerindhold på mindst:
• 194 gram pr. liter most for merlot N,
• 180 gram pr. liter most for de øvrige druesorter, anses for at have opnået tilstrækkelig modenhed.

b- Minimum naturligt alkoholindhold:
Vinene skal have et minimum naturligt alkoholindhold på 11 %.

VIII. - Udbytte og produktionsstart

1. - Udbytte

Udbyttet fastsat i artikel D. 645-7 i landbrugsloven er på 53 hektoliter pr. hektar.

2. - Maksimalt udbytte

Det maksimale udbytte fastsat i artikel D. 645-7 i landbrugsloven er på 65 hektoliter pr. hektar.

3. - Produktionsstart for unge vinstokke

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan først tildeles vin fra:
• unge vinstokkes parceller fra og med det andet år efter plantningen, hvis plantningen er gennemført inden 31. juli;
• parceller med unge vinstokke fra det første år efter podning på stedet, hvis podningen er gennemført inden 31. juli;
• parceller, hvor ompodning er udført, fra det tidligste første år efter podningen, hvis det blev gennemført inden 31. juli, og når parcellerne kun består af druesorter, der er godkendt til appellationen. Som undtagelse kan de godkendte druesorter året efter ompodning, der er gennemført inden 31. juli, udgøre kun 80 % af drueblandingen på de berørte parceller.

IX. - Forarbejdning, fremstilling, lagring, emballering og opbevaring

1°- Generelle bestemmelser

Vinene fremstilles i overensstemmelse med lokale, pålidelige og faste traditioner.

a- Drue Sammenblanding:
Andelen af hoveddrue sorter i blandingen skal være mindst 70 %.

b- Malolaktisk gæring:
Alle partier af vin, der markedsføres (i løs vægt eller på flaske), skal have et indhold af æblesyre på maksimalt 0,3 gram pr. liter.

c- Analytiske normer:

• Alle partier af vin, der markedsføres i løs vægt eller på flaske, skal have et indhold af forgærbare sukkerarter (glukose + fruktose) på maksimalt 2 gram pr. liter.
• Alle partier af vin, der markedsføres (i løs vægt), skal have et flygtigt syreindhold på maksimalt 13,26 milliækvivalenter pr. liter, svarende til 0,79 gram pr. liter udtrykt som eddikesyre (0,65 gram pr. liter udtrykt som H2SO4) indtil 31. juli året efter høsten og 16,33 milliækvivalenter pr. liter, svarende til 0,98 gram pr. liter udtrykt som eddikesyre (0,80 gram pr. liter udtrykt som H2SO4) efter denne dato.

d- Ønologiske praksisser og fysiske behandlinger:

• Subtraktive teknikker til berigelse (TSE) er tilladt med en koncentrationsgrænse på 15 %.
• Efter berigelse må vinene ikke overstige en samlet alkoholvolumen på 13,5 %.

e- Kapacitet af gæringstanke:
Hver producent skal have en vinifikations kapacitet, der mindst svarer til 1,5 gange den gennemsnitlige produktion pr. dekade for den pågældende ejendom. Vinifikationkapaciteten, som er til rådighed ved høsttidspunktet, omfatter tanke og fade.

f- Vedligeholdelse af vinkælder og udstyr:
Vinkælderen skal have særlige områder og udstyr udelukkende til fremstilling af vin, og disse skal holdes i perfekt vedligeholdelses- og hygiejne tilstand.

2°- Bestemmelser for produkttype

Vinene lagres mindst til 15. marts året efter.

3°- Bestemmelser vedrørende emballering

a- Vinene kan først tappes fra 31. marts året efter høsten.

b- For alle tappede partier skal producenten stille følgende oplysninger til rådighed for forsvars- og forvaltningsorganet og det godkendte kontrolorgan:

• Oplysninger fra manipulation registret jf. artikel D. 645-18 i landbrugsloven.
• En analyse udført før eller efter tapningen.

Analyserapporterne opbevares i en periode på 6 måneder fra tapningsdatoen.

4°- Bestemmelser vedrørende opbevaring

Operatøren skal have et passende sted til opbevaring af de færdigpakkede produkter.
Ved et passende opbevaringssted forstås ethvert sted, der beskytter produkterne mod vejrpåvirkninger.

5°- Bestemmelser vedrørende produkternes distribution og markedsføring til forbrugerne

• Dato for markedsføring til forbrugerne: Efter lagringsperioden kan vinene markedsføres til forbrugerne fra den 31. marts året efter høsten.
• Periode, hvor vinene ikke må transporteres mellem godkendte oplagringssteder: Vinene kan tidligst transporteres mellem godkendte oplagringssteder den 15. marts året efter.

X. - Forbindelse med det geografiske område

1°– Oplysninger om det geografiske område

a- Beskrivelse af naturlige faktorer, der bidrager til forbindelsen

Den geografiske zone for appellationen "Lalande-de-Pomerol" ligger i det nordøstlige Gironde, i Libournais-regionen. Mod syd grænser området op til floden La Barbanne, som også afgrænser appellationen "Pomerol" på dens modsatte bred. Mod øst støder området op til appellationen "Montagne-Saint-Emilion".
Landskabet i Lalande-de-Pomerol er en del af kvartære aflejringer, der har dannet terrasser i nord-sydlig retning langs floden Isle. Det geografiske område strækker sig over to kommuner i Gironde: Lalande-de-Pomerol og Néac. Området i Néac består hovedsageligt af høje terrasser med sand, grus og rødlige småsten, som hviler på formationer i forskellige dybder og omfatter brune, udvaskede jorde. I Lalande-de-Pomerol er terrasserne af mellemhøjde og består af sand, grus og småsten i en sand-leret matrice, hvilket giver dybe grundvandslag og mulighed for et udstrakt rodsystem for vinstokkene.
Klimaet er tempereret oceanisk, med moderate temperaturvariationer, der fremmer vinavl. Områdets beliggenhed i det nordøstlige Gironde betyder også, at der er et kontinentalt præg med højere temperaturer om sommeren og efteråret, hvilket bidrager til druernes modning.
Landskabet er præget af stor territorial homogenitet med blide bakker dækket af store vinmarker, elegant vin château omgivet af parker, samt de beskedne, hvide sten byer Lalande-de-Pomerol og Néac

b- Beskrivelse af menneskelige faktorer, der bidrager til forbindelsen

Vinstokkene blev indført i området allerede under den romerske besættelse. Vinavlen udviklede sig yderligere i det 12. århundrede med etableringen af en kommandopost under Johanniterordenen (senere kendt som Malteserordenen). Ordenens hvide kors med otte takker blev et emblem for vinene fra "Lalande-de-Pomerol". På dette sted slog de sig ned og dyrkede vin både til kirkelige formål og til at styrke korsfarere og pilgrimme på vej til Santiago de Compostela. Fra denne periode stammer den enkle og smukke romanske kirke fra det 12. århundrede i Lalande-de-Pomerol.
I 1984 blev "Confrérie des Baillis de Lalande de Pomerol" oprettet som arvtager af disse traditioner. Samfundet består af mænd og kvinder, som har et "cordi habeo" (hjerte for sagen) og bærer stolt værdierne og vinene fra "Lalande de Pomerol".
Efter vinlus-krisen omdannede nyplantningen vinmarkerne betydeligt. A. MACQUIN, en elev fra landbrugsskolen i Montpellier, havde etableret planteskoler og graftningskurser, og under hans ledelse blev merlot-druen den mest dominerende i regionen, da grafting på amerikanske grundstammer stabiliserede dens produktion og gjorde den velegnet til Libournais’ jordbund.
I 1884 blev der oprettet en "Forening til bekæmpelse af vinlus" i Lalande-de-Pomerol den 18. februar, hvilket blev starten på en af de første vinforeninger i Gironde. Dets mission blev med årene udvidet til også at omfatte bevarelse af vin traditioner, videreførelse af viden og teknikker inden for vinproduktion samt promovering af kvalitetsvinene fra "Lalande de Pomerol". Vinmarkerne har udviklet sig og dækker nu næsten hele det landbrugsareal, der findes i området. Dog er produktionen stadig familiedrevet, og i 2009 dækkede vinmarkerne i "Lalande-de-Pomerol" 1144 hektar med 180 vinproducenter, og den gennemsnitlige produktion var 50.000 hektoliter om året.

2°– Oplysninger om produktets kvalitet og egenskaber

Vinene fra appellationen "Lalande-de-Pomerol" er stille, røde vine. Merlot-druen giver vinene en dyb farve med rubin- eller granat nuancer og aromaer af små røde og sorte bær samt undertoner af viol. Disse vine er kødfulde og fyldige uden skarphed, og de er præget af harmoni, balance og elegance, hvilket giver dem charme som unge og styrke og kompleksitet med alderen. Druerne cabernet franc, cabernet sauvignon og cot (malbec) bidrager ofte med struktur og udvider vinens aromatiske spektrum.

3°- Kausale interaktioner

Området er nøje udvalgt og omfatter kun de parceller, der enten har en passende jord tekstur eller en topografisk position (bakketoppe eller skråninger), som sikrer en god vandafledning. Udelukket er de parceller med hydromorfon jorde eller ler- og silt jorde, der har en lav, uigennemtrængelig undergrund, samt lavtliggende parceller, der viser tegn på hydromorfon og har et ugunstigt mikroklima (frost, fugtighed).
For at bevare de essentielle egenskaber i det fysiske og biologiske miljø er enhver væsentlig ændring af terrænets morfologi og jordens naturlige lagstruktur på parceller, der er bestemt til produktion af appellationen, forbudt. Desuden er beplantning af "turnér" (grønne bælter omkring parcellen) obligatorisk for at begrænse jorderosion. Disse nøje udvalgte parceller giver mulighed for et optimalt udtryk af de lokale druesorter, der gennem historien er blevet valgt for deres evne til at lagre og ældes, hvilket er vigtigt for eksporten af disse vine til fjerne destinationer.
De røde vine skal have en tilstrækkelig struktur, opnået gennem optimal modenhed af den dominerende merlot-drue, som især udtrykker appellationens karakter bedst på grusjord med lerindhold. Cabernet franc og cabernet sauvignon opnår deres bedste udtryk på de mest grusede jorder. De druesorter, der er tilladt i appellationen og dyrkes under et oceanisk klima, har siden det 17. og 18. århundrede krævet støttepæle. Efterfølgende er almindelig brug af opbinding og en streng beskæring samt grønne indgreb sikret en god fordeling af druerne og tilstrækkelig bladplade til fotosyntese, hvilket sikrer optimal modenhed. Lerlag i undergrunden regulerer vandforsyningen til vinstokkene, mens det drænende overflade grus reflekterer lys til løvet. De særlige mineraler i undergrunden, herunder jernholdige forbindelser, kombineret med et gunstigt klima, bidrager til vinens unikke karakter.
For at sikre en passende høst uden at overbelaste vinstokkene, hvilket giver koncentrerede frugter, er plantetætheden høj. Disse strenge produktionsbetingelser skal resultere i vine, der udtrykker alle kvaliteterne fra deres naturlige omgivelser. Vinene modnes minimum til 15. marts året efter høstet; denne modningsperiode er nødvendig for stabilisering, forfining og for optimal smag, før de sendes på markedet.
"Lalande-de-Pomerol," som primært består af mindre, familieejede vinmarker, er præget af sin lange vinavl tradition. Denne appellation repræsenteres af vine, der har etableret deres ry gennem de gamle vinmarker, den faglige dygtighed, tilknytning og den kommercielle energi, som er gået i arv gennem generationer, samt den internationale anerkendelse, de har opnået gennem tiden.

XI. - Overgangsforanstaltninger

1°- Afgrænsede parcelle

Vinmarker, der er udelukket fra det afgrænsede område, identificeret ved matrikelnummer og areal, og hvis liste blev godkendt af det nationale komité ved Institut national de l’origine et de la qualité i mødet den 21.-24. juni 1994, kan fortsat få ret til appellationen for deres høst indtil optrækning af vinstokkene, dog senest til og med høsten i 2020, forudsat de opfylder de øvrige krav i specifikationerne.

2°- Vejledning for dyrkning

• Vinparceller, der var i drift pr. 31. juli 2009, og som har en plantetæthed mellem 4000 og 5500 vinstokke pr. hektar, kan fortsat få ret til appellationen for deres høst, indtil vinstokkene trækkes op, så længe de overholder reglerne for opbinding og bladstørrelse angivet i specifikationerne.
• Reglerne for afstanden mellem vinstokkene på samme række gælder ikke for vinmarker i drift pr. 31. juli 2009.
• Vinmarker i drift pr. 31. juli 2009, som ikke overholder afstandsreglerne mellem rækkerne, kan fortsat få ret til appellationen for deres høst, indtil vinstokkene trækkes op, dog senest til og med høsten 2015.
• Reglerne for opbinding og bladstørrelse gælder fra og med høsten 2012 for vinmarker, der var i drift pr. 31. juli 2009.

XII. - Regler for præsentation og mærkning

1°- Generelle bestemmelser

Vinene, der påberåber sig appellationen "Lalande-de-Pomerol" i henhold til denne specifikation, og som præsenteres under denne appellation, må ikke erklæres efter høsten, tilbydes til offentligheden, sendes, sættes til salg eller sælges uden, at appellationen "Lalande-de-Pomerol" fremgår af høst erklæringen, annoncer, brochurer, etiketter, fakturaer eller beholdere.

2°- Særlige bestemmelser

Mærkningen af vine, der er omfattet af appellationen, kan angive den større geografiske enhed "Vin de Bordeaux" eller "Grand Vin de Bordeaux". Størrelsen af bogstaverne i den større geografiske enhed må ikke overstige to tredjedele af højden og bredden af bogstaverne i navnet på appellationen "Lalande-de-Pomerol".

KAPITEL II

I. - Deklaration Forpligtelser

1. Erklæring om krav

Erklæringen om krav sendes til forsvars- og forvaltningsorganet inden den 15. januar året efter . Den skal indeholde:

• den påberåbte appellation;
• vinens volumen;
• EVV- eller SIRET-nummeret;
• ansøgerens navn og adresse;
• Vinens lagerplads.

Erklæringen ledsages af:

• en kopi af høst erklæringen og, afhængigt af tilfældet, en kopi af produktions deklarationen eller et uddrag af materiale opgørelsen for drue- og ost købere;
• og en plan over vinkælderen (vinifikations- og lagersted), der bl.a. gør det muligt at identificere antallet, betegnelsen og kapaciteten af beholderne.

Forhåndserklæring om fjernelse eller emballering

Enhver operator, der ønsker at distribuere eller emballere vine under appellationen, skal mindst 15 arbejdsdage før operationen informere det akkrediterede kontrolorgan om enhver bulk aftapning eller emballering operation.
En operatør betragtes som løbende emballeringsvirksomhed, hvis vedkommende emballerer mindst en gang om ugen i mere end ni sammenhængende måneder om året. Denne operatør er fritaget fra forhåndserklæring ved hver operation, men sender halvårligt en kopi af manipulation registreret til det akkrediterede kontrolorgan.
En operatør betragtes som semi-løbende emballeringsvirksomhed, hvis vedkommende emballerer mindst en gang om ugen i mere end tre måneder og mindre end ni sammenhængende måneder om året. Denne operatør er fritaget fra forhåndserklæring ved hver operation, men indgiver en erklæring om emballering perioden og sender en kopi af manipulation registreret til det akkrediterede kontrolorgan ved slutningen af den angivne periode.

Erklæring om eksport af uemballeret vin uden for det nationale område

Enhver operator, der ønsker at eksportere en uemballeret vin, som er underlagt appellationen, uden for det nationale område, skal indgive en erklæring til det akkrediterede kontrolorgan mindst femten arbejdsdage før eksporten.

Omklassificering Erklæring

Enhver operatør, der markedsfører en vin med en specifik appellation under en mere generel appellation, skal indgive en erklæring til forsvars- og forvaltningsorganet samt det akkrediterede kontrolorgan inden for maksimalt én måned efter denne omklassificering.

Erklæring om nedklassificering

Enhver operatør, der foretager en nedklassificering af vin med appellationen, skal indgive en erklæring til forsvars- og forvaltningsorganet og det akkrediterede kontrolorgan inden for maksimalt én måned efter nedklassificeringen.

Omstrukturering af parceller

Før tilførsel af jord eller gødning, ændringer eller arbejde, der ændrer jordprofilen eller relief formernes morfologi (med undtagelse af klassisk dybdepløjning) eller enhver landskabsændring, skal operatøren indsende en erklæring til forsvars- og forvaltningsorganet mindst to måneder før det planlagte arbejde.
Forsvars- og forvaltningsorganet sender en kopi af erklæringen til Institut national de l’origine et de la qualité inden for otte dage.

KAPITEL III

I. - Hovedpunkter for kontrol og evalueringsmetoder

A – Strukturelle regler

Punkter til kontrol	Evalueringsmetoder
A1 - Tilhørighed af de beplantede parceller til det afgrænsede område	Dokumentkontrol (ved brug af et Geografisk Informationssystem og den opdaterede CVI-oversigt) samt feltkontrol.
A2 - Produktionspotentiale, der kan gøres krav på (sortssammensætning og forholdsregler, overgangsforanstaltninger, plantetæthed og opbinding, forladte vinmarker)	Udførelse af kontroller: - Dokumentkontrol (baseret på CVI-sortssammensætningsoversigten og data fra Geografisk Informationssystem). - Feltkontrol.
A3 - Produktionsudstyr, lagring, emballering og opbevaring
Produktionssted	Dokumentkontrol og kontrol på stedet
Minimumskapacitet til vinfremstilling	Dokumentkontrol (Inventaroversigt over beholdere)
Sporbarhed af emballering	Dokumentkontrol (registerføring) og kontrol på stedet
Opbevaringssted, der er berettiget og beskyttet til emballerede produkter	Dokumentkontrol og kontrol på stedet

B – Regler relateret til produktionscyklussen

Punkter til kontrol	Evalueringsmetoder
B1 - Håndtering af vinmarken
Beskæring	Tælling af antallet af frie øjne pr. stok og beskrivelse af beskæringsmetode.
Regler for opbinding og højde på løv	Kontrol på stedet
Maksimal gennemsnitlig belastning pr. parcelle	Kontrol på stedet i de seks uger forud for høsten. Tælling af druer og estimering af belastning.
Kulturtilstand af vinen	Kontrol pr. parcelle. Analyse kriterier for vinenes tilstand: - Signifikant tilstedeværelse af andre træagtige planter i parcellen. - Signifikant tilstedeværelse af svampe sygdomme, der vidner om totalt fravær af bekæmpelse.
B2 - Høst, transport og modenhed af druen
Modenhed af druen	- Kontrol af registreringer (informationsoversigt der præciserer metoden til overvågning af modenhed og fermenterbare sukkerindhold) hos operatørerne. - Visuel inspektion af druen.
B3 - Transformation, fremstilling, lagring, emballering, opbevaring
Praktikker eller behandlinger inden for vinproduktion (berigelse)	Dokumentkontrol og kontrol på stedet
Overvågning af datoer vedrørende emballering	Dokumentkontrol og kontrol på stedet
B4 - Høstdeklaration og kravdeklaration
Mangler	Dokumentkontrol (opdatering af listen) og kontrol på stedet.
Tilladt udbytte	Dokumentkontrol [kontrol af erklæringer] VSI, mængder høstet over det tilladte udbytte. Dokumentkontrol (opfølgning på destruktionsattester).
Kravdeklaration	Dokumentkontrol og kontrol på stedet (overholdelse af procedurer og frister, overensstemmelse med høst- og produktionsdeklarationer). Kontrol af produktets cirkulation.

C – Kontrol af produkter

Punkter til kontrol	Evalueringsmetoder
Ikke-emballerede vine, ved udtrækning	Analyse og organoleptisk vurdering
Emballerede vine	Analyse og organoleptisk vurdering
Ikke-emballerede vine beregnet til forsendelse uden for landet	Analyse og organoleptisk vurdering af alle partier

Institut National de l’Origine et de la Qualité (I.N.A.O)

• TSA 30003
• 93555 – MONTREUIL-SOUS-BOIS Cedex
• Tlf: (33) (0)1.73.30.38.00
• Fax: (33) (0)1.73.30.38.04
• E-mail: info@inao.gouv.fr

Kontrollen af overholdelse af nærværende specifikation udføres af et tredjeparts organ, der tilbyder garantier for kompetence, upartiskhed og uafhængighed, under autoritet af I.N.A.O, baseret på en godkendt inspektionsplan.
Inspektionen beskriver de selvkontrollen, der udføres af operatørerne på deres egne aktiviteter, samt de interne kontroller, der udføres under ansvar af forsvars- og forvaltningsorganet. Den angiver de eksterne kontroller, der udføres af tredjeparts organet, samt de analytiske og organoleptiske undersøgelser.
Samtlige kontroller udføres ved stikprøver. Ikke-emballerede vine, der er beregnet til forsendelse uden for landet, underkastes systematisk analytisk og organoleptisk kontrol.