Vinen har en mørk rubinrød farve og en intens duft af røde og sorte frugter, vilde urter, femkrydderi og lakrids. Den er fyldig på ganen med fintkornede tanniner og komplekse noter af hindbær, blomme og stjerneanis. En elegant og velstruktureret Châteauneuf-du-Pape med dybde og karakter.
Historien begynder i 1950, da Etienne Gonnet skaber Domaine Font de Michelle ved at samle næsten 170 parceller og danne en smuk ejendom på 25 hektar i ét sammenhængende stykke, beliggende på den sydøstlige skråning af appellationen Châteauneuf-du-Pape.
På det tidspunkt blev vinen solgt til négociants, men Etienne drømte om at markedsføre den på flaske. Desværre har han aldrig oplevet sin drøm blive til virkelighed.
I 1975, efter Etiennes død, overtog hans sønner Jean og Michel familieejendommen, drevet af deres passion for det castel-papalske terroir. Indtil 2006 producerede de generøse, koncentrerede og karakterfulde vine, der perfekt afspejlede dette fantastiske terroir.
Siden da har Bertrand og Guillaume, begge passionerede omkring vinifikation og med en stærk baggrund inden for ønologi fra Bordeaux, Bourgogne, New Zealand, Australien og USA, på imponerende vis videreført familiens arv.
I 2002 erhvervede familien Gonnet 30 hektar vinmarker i Côtes du Rhône og Côtes du Rhône Villages Signargues i kommunen Domazan i Gard. Disse vine, skabt fra unikke terroir, supplerer nu sortimentet under navnet Font du Vent.
Vinmarkerne er plantet på et smukt terroir med røde lerjord, afrundede sten og sandholdig mergel – meget lig det berømte castel-papalske terroir.
Familien Gonnets vinmarker er blevet dyrket økologisk i årtier, med stor respekt for miljøet og terroir.
Siden 1950 har familien Gonnet produceret rige, komplekse og elegante vine. Vine med balance, uafhængige af trends. Raffinerede og autentiske.
Vinmark beliggende på den sydøstlige skråning af Châteauneuf-du-Pape-appellationen. Vinene fra La Font du Vent kommer fra en blanding af flere berømte vinmarker, såsom Croix de Bois, Reveirore og Crau.
Udvalgte parceller fra vores mest exceptionelle terroir på plateauet La Crau. Store lagringsværdige vine, karakterfulde og med en unik aromatisk kompleksitet.
En hyldest til Léonard, den første af Gonnet-familien, der dyrkede vinstokke allerede i 1850. Disse vine er en ode til vores smukke Rhônedal og dens mange appellationer. Vine med stor aromatisk renhed, hvor nydelsen er i centrum.
Châteauneuf-du-Pape-vinens renommé er verdensomspændende. Bag dette prestigefyldte navn gemmer der sig en rigdom af ressourcer – først og fremmest vinmæssige, men også historiske og kulturelle.
Mellem Orange og Avignon har vinproduktionen i århundreder opnået anerkendelse ved at skabe fine, karakterfulde og kraftfulde vine.
Kommuner Châteauneuf-du-Pape, Courthézon, Orange, Bédarrides og Sorgues viderefører den kulturelle arv, som generationer af mænd og kvinder har skabt gennem historien om Châteauneuf-du-Pape-vinmarkerne.
Det var paverne, der i det 14. århundrede, under deres ophold i Avignon, opdagede og fremhævede terroiret i Châteauneuf-du-Pape.
Under pave Johannes XXII regeringstid blev landsbyen sommerresidens for pavestolen.
Den kostbare vin, der blev produceret her, opnåede hurtigt status som "Pavens Vin", en anerkendelse, der åbnede dørene til Europas fornemste hoffer.
Allerede i gallo-romersk tid var vinmarker sandsynligvis udbredte i området omkring Châteauneuf-du-Pape.
De tidligste skriftlige beviser for vinproduktion her stammer dog fra 1157, hvor Geoffroy, biskoppen af Avignon, ejede og drev en vingård i sin feudale besiddelse Châteauneuf (Castro Novo).
Visionære på flere områder begyndte vinproducenterne i Châteauneuf-du-Pape allerede i slutningen af 1700-tallet at sende deres vine på flaske i stedet for i tønder.
Dette var et vigtigt skridt mod større berømmelse.
I 1300-tallet var vinmarkerne i Châteauneuf-du-Pape opdelt i meget små parceller, og næsten alle indbyggere ejede en smule vingård.
Udviklingen af vinproduktionen skete langsomt og blev ofte hæmmet af krige, hungersnød, epidemier og frost frem til 1600-tallet.
"Vinen fra Châteauneuf-du-Pape er kendt for sin overlegne kvalitet i alle sæsoner" (uddrag af et departementalt dekret fra 1793).
Denne anerkendelse betød, at vinproducenterne fik lov til at sælge deres vin til en pris, der var en tredjedel højere end den gældende maksimum pris.
For at beskytte og bevare den anerkendte kvalitet af Châteauneuf-du-Pape-vinene var områdets vinproducenter med til at skabe det system, vi i dag kender som AOC (Appellation d’Origine Contrôlée).
I 1894 indførte vinproducenterne i Châteauneuf-du-Pape deres egne produktionskrav, som senere blev fundamentet for Frankrigs appellationssystem.
Den 21. november 1933 blev deres indsats belønnet, da den franske højesteret (Cour de Cassation) godkendte den geografiske afgrænsning og produktionsbetingelserne for appellationen.
Den armoriérede flaske er et særkende for vinene fra Châteauneuf-du-Pape.
Skabt i 1937, har den bidraget til vinens prestige og udbredelse.
Den fungerer også som en kollektiv varemærkebeskyttelse.
En juridisk beskyttet identitet
Den 21. september 2004 bekræftede den franske Cour de Cassation (højesteret) lovligheden af beskyttelsen af den armoriérede flaske fra Châteauneuf-du-Pape.
I en tid med stigende global konkurrence, hvor forfalskning og misbrug af oprindelsesbetegnelser er udbredt, er den armoriérede flaske en værdifuld ressource for Châteauneuf-du-Pape.
Den sikrer vinens unikke identitet og tilbyder en urokkelig juridisk beskyttelse.
Vinproducenterne i Châteauneuf-du-Pape har fuld frihed til at sammensætte deres vine.
En vin kan være 100 % Grenache eller indeholde alle 13 druesorter, og begge vil stadig være ægte Châteauneuf-du-Pape.
Hver vinbonde skaber sin egen "symfoni", baseret på inspiration og erfaring, hvilket giver vinene en unik karakter fra hvert enkelt domæne.
Tronende på en 120 meter høj bakketop, rejser Châteauneuf-du-Pape sig stolt midt i Comtat Venaissins sletteland.
Beliggende i Vaucluse-departementet, ligger vinområdet præcis mellem de to berømte byer Avignon og Orange.
Kun få hundrede meter fra landsbyen markerer Rhônens venstre bred, hvordan områdets vinproduktion er tæt knyttet til flodens historie.
For millioner af år siden skabte havene fra de sekundære og tertiære geologiske æraer tykke lag af sedimenter, der i dag danner vinmarkens undergrund.
Da det sidste hav fra tertiærtiden trak sig tilbage, begyndte Rhônefloden at præge landskabet sammen med sine bifloder.
Sådan opstod "det rhônedalske område", hvor floden gennem 2,5 millioner år formede jorden, mens istider og varmere perioder skiftedes til at dominere.
Rhônefloden aflejrede over tid en række alluviale terrasser, bestående af sten og sedimenter, som den havde transporteret over hundredvis af kilometer fra Alperne.
Den ældste og højeste af disse terrasser dækker i dag Châteauneuf-du-Papes bakker og er karakteristisk for sine store, rødbrune rullesten, hvilende på rød lerjord.
Vinene fra Châteauneuf-du-Pape er tæt forbundet med deres terroir – både jordbunden og undergrunden, hvor vinstokkene vokser.
Tre hovedtyper af jordbund dominerer området:
Områder: Lampourdier, La Gardine, Vaudieu
Består af kalksten med spor af mergel (en blanding af kalksten og ler).
Opstået efter Rhônens tilbagetrækning.
Findes mellem skovområder og stenede plateauer.
Områder: Fargueirol, Bois Sénéchaux, La Crau (nord) og Les Gallimardes (syd)
Store sten (galets roulés) dækker jorden og hjælper med at holde varmen om natten.
Disse tre jordbundstyper kombineres i utallige variationer afhængigt af stenstørrelse, sammensætning og lagtykkelse – en kompleksitet, der afspejles i vinens mangfoldighed.
Undergrunden består oftest af rødler, og vinstokkene kan sende deres rødder op til tre meter ned, hvilket sikrer optimal vandforsyning.
Netop derfor producerer gamle vinstokke ofte druer af endnu højere kvalitet.
Terroir-begrebet handler ikke kun om jordbunden, men også om klimaet, dyrkningsmetoderne, vinstokkenes alder, druesorterne og vinbøndernes ekspertise.
I Châteauneuf-du-Pape har mange vinmarker en unik geografisk identitet og er kendt som "quartiers", som refererer til vinmarkens specifikke beliggenhed.
Hver parcel har sin egen kombination af eksponering, jordbund og vinstokkenes alder, hvilket resulterer i vine med særegne karaktertræk.
Sol og vind – Châteauneuf-du-Papes allierede
Vinmarkerne i Châteauneuf-du-Pape nyder godt af et middelhavsklima, hvilket giver dem en enestående fordel:
Med 2.800 solskinstimer om året overgår Châteauneuf-du-Pape markant Bordeaux (2.100 timer) og Bourgogne (2.000 timer).
Dette intense sollys er særligt fordelagtigt for de senmodne druesorter, især da de berømte rullesten (galets roulés) opsamler varme om dagen og afgiver den om natten, hvilket forlænger modningsprocessen.
I Châteauneuf-du-Pape dikterer traditionen, at vinene skabes ud fra en unik blanding af tretten druesorter, hvor hver bidrager med sine egne karakteristika:
Der kan bruges op til 13 forskellige druesorter i både de røde vine (93 % af produktionen) og de hvide vine (7 % af produktionen):
Denne rige sammensætning af druesorter er resultatet af generationers selektion og erfaring.
I begyndelsen af 1800-tallet studerede Joseph Ducos over ti forskellige druesorter på sin ejendom og udviklede en af de første præcise opskrifter på en klassisk Châteauneuf-du-Pape-blanding.
I dag er Grenache den mest udbredte drue i Châteauneuf-du-Pape. Oprindeligt fra Den Iberiske Halvø, har den fundet sit ideelle hjem i dette tørre og stenede terroir.
For at opnå perfekt balance kombineres Grenache ofte med Mourvèdre, Syrah og Cinsault, der tilføjer dybde, kompleksitet og elegance til vinene.
Denne store, håndblæste vinkaraffel fra Wlasss med en kapacitet på 1900 ml sikrer den optimal iltning af både rød-, hvid- vine hvilket fremhæver smagen til perfektion. Fremstillet af blyfrit krystalklar glas med høj gennemsigtighed og en ergonomisk udformning, der forhindrer spild. Den er nem at rengøre og perfekt som gave til vinelskere. Gør enhver vinsmagning til en oplevelse med denne elegante karaffel – et must-have for enhver vinentusiast!
Den kan købes hereAllerede i slutningen af 1800-tallet fokuserede vinbønderne i Châteauneuf-du-Pape på at producere høj kvalitet fremfor kvantitet. For at opnå dette har de udviklet strenge dyrkningsmetoder, som stadig overholdes i dag.
Reglerne for produktionen i AOC Châteauneuf-du-Pape er ekstremt strikse og har været fastlagt i officielle dekreter siden 15. maj 1936 og 2. november 1966. De seneste ændringer blev vedtaget 16. november 2011.
For at sikre et originalt og eksklusivt produkt af høj kvalitet har vinproducenterne i Châteauneuf-du-Pape siden 1923 fulgt en række strenge regler:
Châteauneuf-du-Pape har et af de laveste udbytter i Frankrig, med en maksimal tilladt produktion på 35 hektoliter per hektar. Ofte er det faktiske udbytte endnu lavere, hvilket sikrer en høj koncentration af smag i druerne.
For at sikre kraftige og fyldige vine er minimumsalkoholen i Châteauneuf-du-Pape fastsat til 12,5 % – en af de højeste grænser i Frankrigs vinlovgivning.
Alle disse faktorer gør Châteauneuf-du-Pape til en af de mest regulerede og kvalitetsfokuserede appellationer i Frankrig.
Når vinterkulden sætter ind i december, begynder beskæringen af vinplanterne. Dette er en afgørende fase, da den påvirker både vinstokkens form og det kommende års udbytte.
I Châteauneuf-du-Pape er håndhøstning obligatorisk – maskinel høst er forbudt.
Under høsten sorteres druerne omhyggeligt:
Siden gammel tid har starten på høsten – kendt som "Le Ban des Vendanges" – været officielt annonceret af lokalsamfundet.
At afstilke eller ikke at afstilke? I Châteauneuf-du-Pape er dette en sand Shakespearesk debat blandt vinproducenterne.
Efter afstilkning gennemgår druerne en let presning og fermentering, hvor vinens aromaer, farve og struktur udvikles.
Valget mellem helklasegæring, afstilkning eller en blanding afhænger af vinmagerens filosofi – men uanset metoden er målet at skabe en Châteauneuf-du-Pape af højeste kvalitet.
I Châteauneuf-du-Pape er vinifikationen traditionelt foregået i betontanke.
Men fra 1980’erne begyndte mange vinproducenter at skifte til rustfri ståltanke, da de er:
I de senere år er flere vinbønder vendt tilbage til betontanke, som nu har fået væsentlige forbedringer:
Ved påfyldning af tankene kan vinproducenten vælge mellem to metoder:
Når dette er færdigt, er vinen klar til modning (élevage).