en fyldig, men elegant vin med noter af kirsebær, brombær og et strejf af krydderi. Druerne kommer fra den kølige del af Serraboella og lidt fra Rivoli di Alba, hvilket giver friskhed og dybde. Smagen er saftig og balanceret med en livlig syre og silkebløde tanniner.
Den dybe bevidsthed om, hvad der giver liv til dette land, er det, bonden i al hemmelighed stræber efter. Med ildhu, slid og hengivenhed. Ved at modstå og udholde. Hvert år slår rødderne dybere, og hvert år afspejler frugten i højere grad dette uopløselige bånd. På samme måde strækker grønne grene sig hvert år ud for at give frugten en ny, original karakter. I balance mellem karakterfasthed og naturlig omskiftelighed. Det er naturens sprog. At lære dette sprog kræver erfaring – erfaringen, som bonden opbygger. At kende alle nuancer i sin vinmark, og hvordan de ændrer sig med tiden. Bonden opbygger et empatisk forhold til det, der omgiver ham. Denne følsomhed kan kun udvikles gennem udholdenhed på tværs af generationer, gjort mulig af den viden, der overleveres fra far til søn.
Paitin er navnet på en ejendom, som familien Elia ejede på grænsen mellem Neive i Cuneo-provinsen og Castagnole i Asti-provinsen. Da de drev forretning med deres private bank i begge provinser, var denne ejendom strategisk vigtig. Så vigtig, at de blev kendt under navnet "Paitin". Derfor fik Sorì’en, som de købte i 1796 på Bricco di Neive (nu Cru Serraboella), navnet Sorì ‘d Paitin (tidligere Pajtin) – altså Sorì’en ejet af Paitin.
Neive og Langhe har altid tiltrukket sig mænd og kvinder af værdi. De første folk var ligurer – stærke krigere og hårdtarbejdende folk. Plinius skrev: “Kvinderne her er som mænd, mændene som løver.” Gallerne kæmpede hårdt for at overtage disse områder, hvilket forklarer de mange keltiske navne, som stadig findes – f.eks. floden Tanaro, Langhes naturlige grænse.
Det romerske imperium opførte i det 1. og 2. århundrede f.Kr. hovedvejen "Strada Magistra Langarum", som passerede gennem Neive, over floden Tinella i bydelen Moretta – broen kaldet "Marmoreo" står stadig som vidne. Hvor klosteret Santa Maria del Piano ligger i dag, lå tidligere et tempel dedikeret til gudinden Diana. Flere romerske familier (Gens) slog sig ned – blandt dem Naevia, som har givet navn til byen, samt Elvia og Elia.
Efter Romerrigets fald i næsten et halvt årtusinde blev området ramt af barbariske og saracenske plyndringer. Otto I frigjorde området i 1014 og opførte Cella Naevigensis i ruinerne af Diana Templet. Klostrene blev kulturelle og sociale centre, som fremmede udviklingen og begyndte udvælgelsen af vin- og oliventræer – vinstokken blev grundlaget for den lokale økonomi i de næste tusind år.
I 1190 dannede Neive, Barbaresco, Trezzo og Neviglie et kommunalt forbund – et økonomisk samarbejde, som 700 år senere skulle danne grundlaget for Barbaresco-betegnelsen. I 1214 nævnes for første gang den høje kvalitet af vinene fra disse bakker. Bianca Lancia d’Agliano, elsket af Frederik II, var dybt forelsket i disse vine. Andre kilder viser, at man allerede da sorterede på kvalitet og brugte 5-hectoliters fade – et klart tegn på tidlig vinavl kunst.
Pasquero-familien (oprindeligt Pasquerio), af spansk militær oprindelse, slog sig ned i Piemonte i 1500-tallet under Karl V’s styre. I 1534 var Giovanni Pasquerio stedfortræder på slottet i Casale og modtog i 1537 lenet Cereseto. Senere bosatte de sig i Vezza d’Alba.
Elia-familien fra Torino var livlæger for Karl Emanuel I og medejere af Costigliole d’Asti. Efter kongens død i 1630 forlod de byen og slog sig først ned i Costigliole og senere i Neive, hvor de fra 1636 begyndte at påtage sig offentlige embeder. Begge familier engagerede sig dybt i dyrkning og vinifikation af Nebbiolo. Pasquero-familien, i kongens tjeneste, forvaltede og vinificerede mange hektar i Vezza d’Alba. Elia-familien vinificerede udelukkende druer fra egne vinmarker i Neive.
Napoleons reformer førte til frigivelse af store jordarealer, tidligere ejet af kirken. Det skabte grobund for udvikling. I 1796 købte Benedetto Elia en Sorì på Bricco di Neive (i dag Cru Serraboella). I 1826, efter at have set dets potentiale, købte han også historiske kælder fra 1500-tallet og tilstødende jordstykker. Men familien blev boende i Paitin.
I 1842 iværksatte grev Camillo Benso di Cavour reformer, som styrkede landbrug og handel med Østrig og Frankrig. I 1843 bragte Giulia Colbert Falletti den franske vinmager Louis Oudart til Barolo, hvilket revolutionerede vinifikationen af tør Nebbiolo. Midt i 1800-tallet var Neive blandt de førende i Langhe inden for Nebbiolo-vinificeringen. Oudart vandt guld ved verdensudstillingen i London i 1862 med vin fra Castello di Neive.
Giacomo Elia og hans søn Giuseppe blev en del af den lokale vin elite. Med støtte fra Domizio Cavazza begyndte Giuseppe at vinificere Nebbiolo efter Domizios principper. I 1893 etiketterede han sin vin som Barbaresco fra Bricco di Neive – blandt de første 4 familier til at angive: appellation, Cru og producentens navn. I 1894 begyndte Domizio selv at kalde sin vin Barbaresco – den første spæde start til Cantina dei Produttori del Barbaresco, som blev grundlagt i 1958.
Giuseppe begyndte at eksportere sine vine til London, New York og Buenos Aires. I 1911 vandt han bronze ved verdensudstillingen i Torino og senere medaljer for årgangene 1924, 1927 og 1931. Ved hans død i 1938 faldt produktionen stille hen pga. krig og familiekrise. Sønnen Secondo var kun 10 år gammel, og moderen Elisa stod alene. Langhe var hårdt ramt under krigen, og familien mistede mange ejendomme – kun Sorì’en i Serraboella blev bevaret takket være en onkels fremsynethed. I 1948, som 20-årig, begyndte Secondo alene at drive ejendommen. Året efter kom Maria-Luisa til, og sammen genopbyggede de gården.
I 1953 genplantede de store dele af vinmarken i Sorì – en arv, som i dag lever videre i Riserva delle Vecchie Vigne del Sorì Paitin. Secondo og Maria-Luisas børn og barnebarn – Giovanni, Silvano og Luca – viderefører i dag den kunst, som i otte generationer og over 200 år har gjort det muligt for deres familie at arziste: at modstå og udholde.
I to århundreder har en skjult tiltrækning bundet os til denne bakke. Ofre for dens magnetisme, fuldt bevidste om dens enestående karakter. Stolte vogter vi den.
Arbejdet i vinmarken og kælderen skal gøre retfærdighed mod den enestående karakter, vores sted besidder, og afsløre vores hemmelige personlighed – det er ufravigeligt.
Vores første opmærksomhed rettes mod planterne. Når det gælder Nebbiolo, har vi altid bevaret de klassiske kloner fra traditionen: Lampia, Rosé og Michet – med klar overvægt af de to første. Gennem årelange selektion har disse kloner tilpasset sig perfekt til vores jord og mikroklima.
Målet for alle vores sorter – fra Arneis til Nebbiolo til Barbaresco – er at have et udbytte pr. hektar, der passer til plantens naturlige kraft. Aldrig for meget, aldrig for lidt. For Nebbiolo må aldrig stresses – for høj produktion giver en udvandet vin, mens for lav giver overdreven koncentration og tab af finesse og balance.
Vi passer på terrasserne, holder en sund plantedække og undgår at forstyrre jorden for ofte, så den underjordiske biosfære bevares. Udtrættede næringsstoffer suppleres med grøngødning og husdyrgødning hvert andet år.
Vores mål er altid at opnå druer med balance, som kan afspejle årgangen, og vi griber kun ind efter klimaets udvikling og plantens faktiske behov.
Vores privilegerede beliggenhed hjælper os med at minimere indgreb for at beskytte druerne. De få behandlinger, vi foretager, er med svovl og kobber – mod de to største sygdomme i området: Meldug og vinskimmel.
Da vi aldrig har brugt kemiske eller syntetiske midler, og fordi vores naboer også har været miljøbevidste, har vores bakke altid haft en rig biodiversitet. Det hjælpes også på vej af, at vi har ét sammenhængende jordstykke – så vi selv kan sikre balancen uden at skulle tage højde for andres praksis.
Derfor besluttede vi i 2015 at certificere vores økologiske praksis, som vi havde indført allerede i 2000’erne.
Miljøhensynet ses også i det daglige: Al energi kommer fra naturen selv – træ og solenergi.
Samme omhu gælder vinens ydre: Vores specialdesignede flasker sikrer ensartet kvalitet og tager hensyn til miljøet gennem genbrug af glas og reduktion af emissioner. Etiketterne trykkes med nul-emissions maskiner, og motiverne viser både vores families emblem og de historiske stednavne, hvorfra druerne stammer.
Propperne af kork kommer fra nøje udvalgte producenter og kontrolleres enkeltvis – både med næse og gaschromatografi – for at undgå smag afvigelser. De kommer også fra firmaer, der har fokus på emissioner og genbrug. Alt dette symboliserer vores samspil med naturen.
Langhe-området er resultatet af en sjælden naturbegivenhed. Først var der det padanske hav. En tør og en regnfuld sæson vekslede. Jorderosion førte med floderne lag på lag af sand, silt og fine rester fra det omkringliggende alpeområde ned i havet, hvor det nuværende Langhe ligger.
Så forstyrres stilheden: Alperne hæver sig. I tre geologiske perioder opstår Langhe: Serravalle, Tortoniano og Messinian – henholdsvis for 12, 9 og 5 millioner år siden.
Serravalle danner Lequio-formationerne i den sydlige del af Barbaresco og Barolo. Disse jorder er fattigere, med varierende mængder kalk, ler og sand, ofte rige på jern, og nemt genkendelige på deres grå-gule til grå-rød farve. De har ofte høj kalkindhold og en grovere struktur med sandlag.
Tortoniano-jorder opdeles i Diano-sandsten og Sant’Agata-marner. Sidstnævnte dominerer i Barbaresco og store dele af Barolo. De kendes på deres grå-blå farve og varierer fra sandede til laminerede lag – afhængigt af deres oprindelsesmiljø.
Messinian dominerer i den vestlige del af La Morra og Verduno. Gipsårer og lavt kalkindhold præger jorden her.
Hældningen spiller også en stor rolle, idet de stejleste jorder ofte giver de mest komplekse vine. Generelt har Barbaresco lettere, mere elegante vine, mens Barolo er mere kraftfuld og fyldig.
Alpernes hævning har formet både jord og landskab. Vandløbene har skabt ujævne bakker og blotlagt lag af sediment. Solens eksponering og bakkens orientering skaber mikroklimaer afhængigt af placering, hældning og vindbeskyttelse.
Større temperatursvingninger giver generøse eller slanke vine alt efter dalens form og varme. Sydøstlige og sydvestlige eksponeringer er varmest og giver dybe vine, mens toppen af bakkerne er mest udsatte, midten stabil, og lavninger fugtige.
Barbaresco har typisk et varmere klima end Barolo og modner derfor cirka en uge tidligere. Denne forskel, sammen med jordbundens særpræg, former Nebbiolo-druens unikke udtryk i Langa.
Disse karakteristika forstærkes af en af de druesorter, der er mest følsom over for jordbundsforhold: Nebbiolo – en oprindelig piemontesisk drue, som i århundreder er blevet dyrket og udvalgt netop her. Det er netop derfor, at Langhe fascinerer og engagerer – fordi det er det eneste sted i Italien, hvor de bedste vinmarker historisk set er blevet identificeret og gennem århundreder har opnået alle vinbønders respekt. Og fordi deres vine altid har formået at vække uforlignelige følelser – med mange identiteter og altid indhyllet i et strejf af mystik.
Vinens kunst - at ane det uendelige, og gøre det sanseligt. At fremstille vin i Langhe er en ceremoni. Vinen har i mange kulturer haft en åndelig og symbolsk betydning – fra den kristne eukaristi til de romerske bacchus-fester. Denne ritualitet gør, at vinen i Langhe opfattes som noget ophøjet og derfor behandles med den største ærefrygt. Valget af høsttidspunktet er et magisk øjeblik – kulminationen på et helt års slid og arbejde. Selvom teknologien hjælper, er det stadig smagen, der er den mest troværdige indikator. Hver lille parcel vurderes og høstes med omhu – målet er at udtrykke elegance, balance og renhed.
Afstilkningen har udviklet sig: Druerne udvælges på et roterende bånd, bærrene afstilkes og knuses nænsomt. De hældes derefter i store ståltanke, hvor temperaturen under gæringen kan kontrolleres. Her begynder fermenteringen. Først pumpes mosten over. Når den såkaldte "kapsel" af skaller er dannet, trykkes den ned ved hjælp af en metode kaldet cappello sommerso – nedsænket låg. Mosten holdes i infusion i mange dage. I mere end en måned trækkes langsomt alt det, som planten i løbet af de foregående ni måneder har oplevet og overført til sin skabning: druen. I denne langsomme proces krystalliseres vinens sjæl – sjælen fra den bakke, hvor klaserne voksede. Hver tank bliver et udtryk for en særlig personlighed, hver vin får sin egen stemme.
Når denne fase er slut, stopper den maieutiske (fødende) proces ikke. Så begynder elevationen. Som et spædbarn svøbt i tæpper skal vinen udvikle sin karakter. Vinbonden må agere som en vis forælder: først forstå vinens natur og dernæst give den frihed til at udtrykke sig – i overensstemmelse med sin medfødte retning. Vinen hviler i store, neutralt ristede egetræsfade af slavonsk og østrigsk oprindelse (Garbellotto, Stockinger, Schön). Disse fade tillader en langsom, ren og blid iltning. For Barbaresco varer denne lagring 24 måneder – og 36 måneder for riserva-udgaverne.
Vinmageren i Langhe er en lærd, upartisk og tålmodig mester. Han kender allerede den karakter, vinen kan få – og venter roligt på dens udvikling. Selv når vinen går uventede veje, forbliver han i ro: for han ved, at en grov karakter vil mildnes med tiden, og en svag karakter vil styrkes. Når vinens vildskab har lagt sig, tappes den på flaske – i takt med årstiderne, månefaserne og vindens retning. Derefter følger en flaskelagring, hvor den unge vin forbereder sig på en søvn, der nogle gange kan vare årtier. Og når som helst den vækkes, vil den være klar til at give alt, den har i sig – som en søn, der gengiver, hvad hans far lærte ham i de lange timer mellem vinstokkene. Hvert år gentager disse begivenheder sig og fletter sig ind i hinanden. I gentagelsen opstår forandringen – her mestrer vinbonden den evige tilbagevenden og forfiner sin kunst.
“I vinens kunst, i Langhe, findes der ingen regler eller protokoller. Følelsen hersker. Intuitionen er det, der forbinder erfaring, teknik og fornemmelse. Vinbonden udfører en “profetisk” handling, han overfører og giver verden alle nuancer af denne jord. Han udfører en handling af transcendens – formår gennem vinen at gøre noget evigt og sanseligt, som ellers ville være flygtigt og forgængeligt.”
– Luca Pasquero Elia
Gambero Rosso Italian Wines 2025 er den engelsksprogede udgave af Vini d'Italia, verdens mest solgte guide til italiensk vin, nu i sin 38. udgave. Den indeholder 2.647 nøje udvalgte producenter og 25.012 vine, der er vurderet efter Gambero Rosso’s bicchieri-system, hvor de bedste vine tildeles Tre Bicchieri. Guiden er resultatet af et års smagninger foretaget af over 60 eksperter, der rejser gennem hele Italien for at udvælge de fineste vine. Den er et uundværligt værktøj for både vinprofessionelle og entusiaster, der ønsker at navigere i Italiens komplekse vinverden.
Piemonte er en region, der er naturligt afgrænset af Alperne mod nord og vest og Appenninerne mod syd. Klimaet er kontinentalt med kolde vintre og varme, tørre somre samt betydelige temperaturudsving mellem dag og nat, især i bjergområderne. Den årlige nedbør ligger på omkring 700-900 mm.
Produktionsområdet for Piemonte DOC er stort og dækker primært det centrale og sydlige Piemonte samt dele af det nordlige Piemonte og alpine dale med en lang vinhistorie. Området omfatter det meste af regionens vinbrugsområder og udelukker flade områder og områder med dårlige betingelser for vinstokke.
Det piemontesiske vinlandskab er hovedsageligt bakket med højder mellem 100 og 600 meter over havets overflade og varieret geologisk sammensætning (sedimentære aflejringer som mergel, sand og sandsten i syd; metamorfe bjergarter i nord). Jordbunden er ofte illuvial og relativt ung på grund af erosion, hvilket bidrager til god dræning og et godt miljø for rødderne. Jordteksturen varierer fra sandet til siltet eller lerholdig. Jordbunden er ofte kalkholdig og generelt ikke rig på kalium og organisk materiale på grund af erosion.
Vinstokken har historisk set været en vigtig afgrøde i Piemonte på grund af den høje kvalitet af produktionen. Regionen har en lang og vigtig vinhistorie, især fra middelalderen, med en betydelig udvikling i det 19. århundrede efter vinlusens ødelæggelser, hvor genplantning med amerikanske grundstammer førte til en konsolidering af de bedste druesorter som Barbera. Etableringen af ønologiske stationer i Asti og Gattinara samt vinskolen i Alba i slutningen af det 19. århundrede bidrog væsentligt til forbedring af vinkvaliteten og uddannelse af vinproducenter.
Det piemontesiske druesortiment er kendt for sin biodiversitet med en overvældende dominans af lokale druesorter, især i de mest velegnede områder som Langhe og Monferrato (Barbera, Moscato, Dolcetto, Nebbiolo, Cortese), mens ældgamle lokale sorter også dyrkes i de alpine dale. Internationale druesorter som Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon er også blevet integreret i særligt velegnede områder.
Kombinationen af naturlige og menneskelige faktorer giver Piemonte DOC vine deres karakteristiske kemisk-fysiske og organoleptiske egenskaber (farve, duft og smag). De tempererede og kølige forhold bidrager til hvide vine med friskhed, god syre og ekstrakt. De varierede jordbundstyper i de bakkede områder med begrænset nedbør sikrer god modning af røde druer og giver rødvine med forskellige nuancer i farve, duft (røde frugter) og tanninindhold (fra let i Barbera til kraftig i Albarossa og Freisa). Lignende betingelser giver rosévine med friskhed og god syre. De forskellige modningstider i det store DOC-område muliggør produktion af mousserende vine med passende alkoholindhold og syre, fremstillet ved fermentering på tank eller flaske. Aromatisk mousserende vin fremstilles også (f.eks. Brachetto) med karakteristiske dufte og smag. Frizzante-vine har en lang tradition i Piemonte og fremstilles primært af lokale druesorter med en let perlende karakter og frugtagtige noter. Området er også velegnet til produktion af passito-vine med høj alkoholprocent og intens duft og smag, opnået ved tørring af druerne, hvilket koncentrerer farve, tanniner og sukker.
De geografiske forhold er afgørende for passito-produktion, da tørring kræver lav luftfugtighed, store temperaturudsving og god ventilation, hvilket findes i de bakkede og forbergområder i Piemonte DOC især i efteråret uden den tåge, der ofte ses i Po-sletten.
Piemonte DOC repræsenterer den dybe tilknytning til vindyrkning i et område med gamle traditioner, hvor menneskelig indsats og en dygtig ønologisk tilgang har frembragt en bred vifte af vine, der afspejler områdets unikke karakter og værdi.
Den beskyttede oprindelsesbetegnelse Piemonte er forbeholdt vine, der opfylder betingelserne og kravene fastlagt i de gældende produktions forskrifter. Denne betegnelse dækker en bred vifte af vintyper, specifikationer og betegnelser, herunder:
Piemonte bianco, Piemonte Bussanello, Piemonte Cortese, Piemonte Chardonnay, Piemonte Moscato, Piemonte Sauvignon, Piemonte Viognier, Piemonte Pinot Grigio, Piemonte Riesling. Derudover findes Piemonte hvidvine med angivelse af to af følgende hvide druesorter: Cortese, Chardonnay, Sauvignon, Bussanello, Favorita, Moscato, Pinot bianco, Pinot grigio, Riesling, Riesling italico, Riesling renano, Viognier samt Pinot Nero (vinificeret som hvid) i forskellige kombinationer.
Piemonte, Piemonte rosso, Piemonte rosato, Piemonte Pinot bianco, Piemonte Pinot grigio, Piemonte Pinot nero, Piemonte Pinot, Piemonte Cortese eller Piemonte Cortese Marengo eller Piemonte Marengo, Piemonte Chardonnay, Piemonte Brachetto, Piemonte Albarossa Rosato. Ligesom med de stille hvidvine, findes der også mousserende Piemonte vine med angivelse af to hvide druesorter i kombination.
Piemonte rosé.
Piemonte rosso, Piemonte Albarossa, Piemonte Barbera, Piemonte Dolcetto, Piemonte Freisa, Piemonte Grignolino, Piemonte Brachetto, Piemonte Bonarda, Piemonte Cabernet, Piemonte Cabernet Franc, Piemonte Cabernet Sauvignon, Piemonte Croatina, Piemonte Merlot, Piemonte Pinot nero, Piemonte Syrah. Der er også Piemonte rødvine med specifikation af to blå druesorter i kombination.
Piemonte rosso, Piemonte bianco, Piemonte rosato, Piemonte Dolcetto, Piemonte Cortese eller Piemonte Cortese Marengo eller Piemonte Marengo, Piemonte Chardonnay, Piemonte Barbera, Piemonte Bonarda. Ligesom de stille og mousserende vine, findes der også frizzante Piemonte vine med angivelse af to hvide eller to blå druesorter i kombination.
Piemonte rosso passito, Piemonte bianco passito, Piemonte Barbera passito, Piemonte Moscato passito, Piemonte Brachetto passito i forskellige kategorier afhængigt af tørringsmetoden.
For Piemonte Bianco skal mindst 60% af druerne på virksomhedsniveau være Cortese, Chardonnay, Favorita og/eller Erbaluce, alene eller samlet. De resterende op til 40% kan bestå af andre druesorter, der er godkendt til dyrkning i Piemonte og registreret i det nationale register over vinstokke til vinfremstilling.
For Piemonte Rosso gælder, at mindst 60% af druerne på virksomhedsniveau skal være Barbera, Nebbiolo, Dolcetto, Freisa og/eller Croatina, alene eller samlet. Ligesom ved hvidvinen, kan de resterende op til 40% være andre godkendte druesorter fra Piemonte.
For Piemonte rosato er kravet, at mindst 60% af druerne på virksomhedsniveau skal være Barbera, Nebbiolo, Dolcetto, Freisa, Croatina, Cortese og/eller Chardonnay, alene eller samlet. Resten kan være andre godkendte druesorter fra Piemonte.
For Piemonte vine med specifikation af én druesort (f.eks. Piemonte Barbera, Piemonte Chardonnay) skal mindst 85% af druerne være af den pågældende sort. De resterende op til 15% kan være andre ikke-aromatiske druesorter af lignende farve, som er godkendt til dyrkning i Piemonte. Dog skal Piemonte Moscato Passito være lavet på 100% Moscato bianco druer.
For Piemonte Cabernet kan druer fra Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Carmenere anvendes, enten alene eller sammen. Tilsvarende kan Piemonte Riesling fremstilles af Riesling, Riesling italico og Riesling renano, alene eller i kombination.
For mousserende og frizzante Piemonte Cortese (eller "Cortese Marengo" eller "Marengo") skal mindst 85% af druerne være Cortese. Op til 15% kan være andre hvide eller blå (vinificeret som hvid) ikke-aromatiske druesorter fra Piemonte, dog med en maksimal andel på 3% Moscato Bianco.
For Piemonte vine med specifikation af to druesorter (gælder for stille, mousserende og frizzante vine) skal vinen være fremstillet udelukkende af de to angivne druesorter. Den druesort, der udgør den mindste andel, skal repræsentere mindst 15% af det samlede. På etiketten kommer navnet på den dominerende druesort først. Der er specifikke lister over godkendte hvide og blå druesorter, der kan anvendes i disse kombinationer.
For Piemonte spumante uden yderligere betegnelse skal mindst 60% af druerne være Cortese, Chardonnay, Favorita, Erbaluce, Pinot Bianco, Pinot Grigio og/eller Pinot Nero. De resterende op til 40% kan være andre godkendte druesorter fra Piemonte.
For mousserende Piemonte Pinot Bianco, Pinot Grigio og Pinot Nero skal mindst 85% af druerne være af den pågældende sort. De resterende op til 15% kan være Pinot Bianco, Pinot Grigio, Pinot Nero og/eller Chardonnay.
Vinmarker, der er registreret til andre DOC- og DOCG-vine inden for Piemonte DOC-området, kan også anvendes til Piemonte DOC-vine, forudsat at de overholder de ampelografiske krav og andre betingelser i Piemonte DOC-forskrifterne. En producent kan vælge at angive flere oprindelsesbetegnelser for druer fra samme vinmark i den årlige høstangivelse, men det samlede udbytte pr. hektar må ikke overstige den strengeste grænse for de pågældende betegnelser.
Druerne til Piemonte DOC vine skal produceres i nøje afgrænsede områder inden for følgende provinser:
For visse vintyper som Piemonte Bussanello, Piemonte Cortese (inklusive frizzante og spumante med eller uden "Marengo"), Piemonte Albarossa (inklusive spumante rosato), Piemonte Croatina, Piemonte Barbera (inklusive frizzante og passito), Piemonte Dolcetto (inklusive frizzante), Piemonte Grignolino og Piemonte Bonarda (inklusive frizzante) er der yderligere præciseringer af de godkendte kommuner, primært inden for provinsen Alessandria samt dele af Asti og Cuneo.
For Piemonte Moscato, Piemonte Moscato passito, Piemonte Brachetto og Piemonte Brachetto spumante er produktionsområdet endnu mere specifikt afgrænset til visse kommuner i provinserne Alessandria, Asti og Cuneo.
Det er vigtigt at bemærke de detaljerede lister over kommuner, da produktion af druer uden for disse specificerede områder ikke er tilladt for de respektive Piemonte DOC vintyper.
De miljømæssige forhold og dyrkningsmetoder for vinmarker bestemt til Piemonte DOC vine skal være de traditionelle for produktionsområderne og under alle omstændigheder egnede til at give druerne og vinene de specifikke kvalitetskendetegn.
Jordbund: De tilladte jordbundstyper omfatter ler, silt, sten, sand, kalk og silica samt deres forskellige kombinationer.
Beliggenhed: Vinmarkerne skal ligge på bakker eller ved foden af bjerge med sandjord i tilstedeværelse af skelet eller på sletter af morenisk oprindelse. Jord i bunden af dale, fugtige, flade og utilstrækkeligt solrige områder er udelukket.
Højde: Vinmarkens højde skal være mindst 100 meter over havets overflade.
Eksponering: Vinmarkens eksponering skal være passende til at sikre tilstrækkelig modning af druerne.
Plantetæthed, dyrkningsmetoder og beskæring:
Enhver form for forceret dyrkning er forbudt, mens nødlandning er tilladt.
Der er fastsat specifikke maksimale høstudbytter af druer pr. hektar og minimum naturligt alkoholindhold for druerne bestemt til de forskellige Piemonte DOC vintyper. Nedenfor er nogle eksempler:
I gunstige år kan høstudbyttet overstige grænserne med op til 20 %, så længe den samlede produktion ikke overstiger den maksimale grænse, og udbyttegrænsen for druer til vin overholdes.
Muligheden for at anvende overskydende produktion fra andre DOC- og DOCG-områder inden for samme produktionszone til Piemonte DOC er underlagt specifik regional godkendelse efter forslag fra beskyttelseskonsortierne og høring af brancheorganisationerne i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Vinificeringen af Piemonte DOC vine skal finde sted inden for Piemonte-regionens område. Kun ønologiske praksisser, der er egnede til at give vinene deres karakteristiske egenskaber, er tilladt.
Det maksimale udbytte af druer til færdig vin er fastsat for de forskellige Piemonte DOC vintyper. Nedenfor er nogle eksempler:
Overskrides disse udbytter med mere end 5 procentpoint, mister hele partiet retten til DOC-betegnelsen.
Spumantisering for Piemonte DOC mousserende vine skal ske ved fermentering i autoklave eller på flaske, uden nogen tilsætning af kulsyre. Processerne for fremstilling af most og vin til mousserende vine skal foregå inden for Piemonte-regionen.
Passito vine skal fremstilles ved tørring af druerne på planten og/eller efter høst ved hjælp af metoder, der er tilladt i henhold til gældende lovgivning. Der er specifikke krav til det minimale naturlige alkoholindhold i de tørrede druer for de forskellige kategorier af Piemonte passito vine (vino, vino ottenuto da uve appassite, vino di uve stramature). Berigelse af Piemonte passito vine er ikke tilladt.
Visse Piemonte vine skal underkastes en obligatorisk lagringsperiode:
For Piemonte passito vine kan der under lagringsperioden forekomme en langsom gæring, der aftager i de koldere måneder.
Vine, der på etiketten bærer betegnelsen "vigneti di montagna", skal opfylde særlige krav:
Ved frigivelse til salg skal Piemonte DOC vine opfylde en række minimumskrav vedrørende: