Vinen er en sprudlende og udtryksfuld cuvée med en smuk gylden farve og fine, vedvarende bobler. Duften byder på delikate aromaer af lindeblomst, honning og frisk citron. I munden folder vinen sig elegant ud med friske citrusnoter og et strejf af mentol. En harmonisk og sanselig oplevelse med perfekt balance.
Kun få kilometer fra storbylivet i Reims og Épernay ligger Champagne Bernard Remy – grundlagt for over 50 år siden af Bernard Remy selv – og skiller sig ud med sit målrettede engagement. Det er i Allemant, en lille landsby i Côte des Blancs, at familien forvandler sine druer til champagne.
I 1968 købte Bernard Remy sin første vinstokke i landsbyen. Nogle år senere lancerede han sine første cuvéer på det franske marked. I 1983 besluttede han at bygge en rigtig vinkælder for selv at kunne fremstille sin vin og dermed få fuld kontrol over produktionen. For at udvide sin vingård købte han i 1986 yderligere tre hektar og tredoblede dermed sin produktion. Da kælderen blev for lille til at lagre de udsøgte bobler, udvidede han den i 1990, 1997 og senest i 2008 – hvilket giver flaskerne optimale betingelser for at modne og giver tiden mulighed for at udføre sit værk.
Sønnen Rudy begyndte at arbejde på vingården i 1996 og overtog huset i 2008 – men Bernard er stadig aldrig langt væk. Det diskrete familieforetagende har altid haft en stabil og kontinuerlig vækst, først og fremmest takket være mund-til-mund-anbefalinger fra tilfredse kunder.
Med solid erfaring fra det franske marked kastede huset sig i 2002 ud i international handel. Først i Belgien og Tyskland, og sidenhen i resten af Europa, har huset langsomt vundet indpas – takket være vinens kvalitet, stabilitet og især evnen til at tilpasse sig selv de mest krævende forventninger. I dag satser Champagne Bernard Remy på fjernere eksportmarkeder og har allerede opnået flotte resultater i Europa, Asien, Nordamerika og Latinamerika.
Fremstillingen af champagne er en delikat og kompleks kunst, som kræver mange trin. Hver enkelt fase gennemføres med en kombination af traditionelt håndværk og teknisk innovation.
Høsten planlægges parcel for parcel, så druerne plukkes ved optimal modenhed. Høsten foretages udelukkende i hånden for at bevare druernes kvalitet.
Druerne presses herefter separat – både efter druesort og efter område (cru). En blid og gradvis presning gør det muligt at udtrække det bedste af aromaerne. Den saft, der opnås, kaldes "most".
Mosten overføres til rustfrie ståltanke. Disse neutrale tanke gør det muligt for druerne at udtrykke hele deres aromatiske intensitet og bevare deres frugtighed. Her begynder den første alkoholiske gæring, hvor sukkeret i mosten omdannes til alkohol. Denne proces varer 1 til 2 uger, og resultatet bliver en klar vin – kaldet en "stille vin", da den endnu ikke er mousserende. Der sker også en malolaktisk gæring, hvor vinens naturlige syre blødgøres, samtidig med at den bevarer friskhed og frugtighed.
Ved sammenstikningen tager kunsten over for teknikken. Ønologens erfaring og ekspertise er afgørende i valget af vine. Afhængigt af årgangen sammenstikkes forskellige crus (områder). Reservevine fra tidligere årgange kan tilføjes for at sikre kontinuitet i stil og kvalitet. Hver sammenstikning danner en ny cuvée. Inden flasken tilsættes en smule tirage likør (en blanding af vin, sukker og udvalgte gærstammer) – dette kaldes "tirage".
Flaskerne placeres nu vandret i kælderen, på såkaldte "lattes". Under indflydelse af gæren sker en langsom anden gæring. Gassen, som dannes, opløses i vinen – og gør den mousserende. Denne proces kaldes "prise de mousse" og varer 4 til 6 uger. Herefter lagres flaskerne på bundfaldet (lies) i 2 til 5 år, afhængigt af cuvéen.
Under den anden gæring dannes der bundfald, som sætter sig langs flaskens side. For at få dette bundfald til at glide ned i flaskehalsen, roteres flaskerne lidt hver dag i 8 til 10 dage og vippes gradvist lodret. Traditionel håndvendt remuage på træstativer er i dag erstattet af mekaniske gyropalleter, som præcist efterligner det manuelle arbejde.
Til sidst dyppes flaskens hals i et frysebad ved –20 °C, hvilket indfanger bundfaldet i en isprop. Ved åbning af flasken skydes isproppen ud af trykket. Derefter tilsættes dosage – en ekspedition likør, som består af vin og sukker – og den bestemmer champagnens endelige stil og karakter. Flasken lukkes straks med en korkprop og en wire (muselet) – og champagnen er klar.
Det barske klima i Champagne-regionen har en fantastisk modvægt: en langsom og jævn modning, som fremmer vinens aromatiske finesse og sikrer en fremragende balance mellem syre og sukker – garant for både friskhed og rundhed.
Vinstokkene er plantet på skråninger med kridtholdig undergrund, hvilket giver tre store fordele:
Næsten 2.000 års vindyrkning i Champagne har ført til udvælgelsen af tre klassiske druesorter:
Denne blå drue med hvid saft dyrkes især på Montagne de Reims og i Côte des Bar (Aube). Den giver vinen krop, kraft og lang eftersmag, og tilfører champagne aromaer af røde frugter. Pinot Noir udgør 37 % af det champagnedyrkede areal.
En livskraftig drue, der trives i de næringsrige jorde i Vallée de la Marne. Også en blå drue med hvid saft, som bidrager med friskhed og frugtige noter. Pinot Meunier dækker ligeledes 37 % af vinmarkerne i Champagne.
Dyrkes primært i Côte des Blancs og i området omkring Sézanne. Denne hvide drue er synonym med elegance og finesse. Den tilfører champagnen delikate aromaer af vilde blomster, citrusfrugter og eksotiske frugter. Chardonnay står for 26 % af det samlede areal.
Navnet "Champagne" er strengt reguleret og forbeholdt vine fra et område på 35.000 hektar. Champagnes rigdom skyldes også det bemærkelsesværdige opdelte landskab, med over 300 landsbyer (crus) og en mosaik af små parceller, hvor hver druesort udtrykker sin egen karakter. Dette bidrager til champagnens bemærkelsesværdige kompleksitet.
For at hver flûte champagne bliver et magisk øjeblik, får du her nogle gode råd, som vil forfine din oplevelse.
Den ideelle serveringstemperatur varierer mellem 4 og 8 °C, afhængigt af cuvéen. Placer flasken i køleskabet i nogle timer og dernæst i en isspand ca. en halv time før servering – så er champagnen klar til at nydes under de bedste forhold.
Er champagnen for varm, vil du gå glip af dens finesse, elegance og aromaernes subtile kompleksitet. Men er den for kold, kan du også miste dens kraft og nuancer. Efter mange års kærlighed og håndværk: vent hellere lidt – det er det værd!
Diskret eller spektakulær – måden du åbner din champagne på, afspejler din personlighed. Hold flasken sikkert – eller sving den over dine gæster, og gør øjeblikket ekstra særligt!
Flasken indeholder et tryk på 4 til 6 bar, og du kan vælge at sabrere for at tilføje lidt magi:
Flûte, coupe, tulipanformet glas, stort vinglas eller det traditionelle blida – hvert glas har sin egen historie. Skikke ændrer sig over tid, men champagne bevarer sin identitet!
Glassets form påvirker din smagsoplevelse:
Det bedste valg er en høj og smal flûte, som er let lukket i toppen. Det holder på aromaerne og fremhæver champagnens kompleksitet.
Vores champagne er allerede modnet optimalt i kælderen og klar til at blive nydt. Men den kan sagtens gemmes i flere år, hvis følgende betingelser overholdes:
Ref. Le Guide Hachette des vins 2021, La revue des vins de france
Champagne-vingården, opført på UNESCOs verdensarvsliste siden 2015, oplever eksportens rekorder og fortsætter med at være en dynamisk kraft i Frankrig. Denne dynamik skyldes en ægte genoplivning af årgangenes stil, ledet af en ny generation af vinbønder, der tager deres skæbne i egne hænder. Flere vinbønder bevæger sig mod økologisk dyrkning, mens andre fokuserer på lokale, identitetsbaserede vine for at adskille sig fra de store huses model. Kendte vinbønder som Anselme Selosse og Francis Egly har skabt en ny champagne-stil, der påvirker hele industrien. Disse vinbønder dyrker deres vinstokke bedre og bevæger sig endda mod økologisk praksis, hvilket afspejles i deres mere præcise og mindre standardiserede vine.
Champagne-terroiret er opdelt i seks hovedregioner, spredt over mere end 300 kommuner i Marne, Aube og Aisne departementerne:
Champagne producerer også stille vine under Coteaux Champenois appellation, såsom rød bouzy og rosé Les
Riceys.
Premier Cru og Grand Cru klassificerer de bedste kommuner baseret på druer salg. Landsbyer med salgspriser
mellem 90 og 99% af maksimalprisen betegnes Premier Cru, mens de med 100% prissætning er Grand Cru. Disse
betegnelser kan findes på etiketten, men de omfatter kun landsbyens produktion og ikke de bedste
skråninger.
Omsætning på 4,5 milliarder euro
1/2 halvdel til eksport
1/3 en tredjedel af fransk vineksport
Udvikling over flere år (i gennemsnit 3 år) kræver opbevaring af mere end 1,4 milliarder flasker
Afdelingerne: Marne 70%, Aisne, Laube, Seine-et-Marne, Haute-Marne.
33.800 ha vinstokke, 200.000 hektoliter vin
Nogle årgange:
Vingårdens struktur
9/10 tilhører vinproducenter
handel (300 huse) giver ¾ af omsætningen, 80% af eksporten.
Champagne-vinmarkerne dækker i dag ca. 33.000 hektar i Marne, Aube og Aisne departementerne. Vinbønder ejer 89% af disse marker, men produktionen og markedsføringen af champagne er primært delt mellem tre familier:
Disse familier kan også producere champagner til større detail mærker eller specifikke markeder. Vinene fra de bedste vinbønder har en unik karakter og fremhæver Champagnes mangfoldighed. Området tilbyder også vinturisme, hvor vinbønder åbner deres gårde for besøgende og de store huse viser deres imponerende kældre frem.
Vigtigste druesorter:
Blanc de Blancs champagne er lavet udelukkende af hvide Chardonnay-druer, mens Blanc de Noirs er lavet af
sorte druer som pinot noir og pinot meunier.
Champagner kan klassificeres som ikke-doseret, extra-brut, brut, dry, demi-sec og sec baseret på mængden
af
doserings likør tilsat inden flaskerne bliver forseglet. Udtryk som "U-doseret", "brut integral" eller
"brut
nature" indikerer, at ingen dosering likør er tilsat, hvilket resulterer i de tørre champagner.
I Champagne-verdenen er dosering en vigtig del af processen før flaskerne markedsføres. Vinmageren eller
kældermesteren tilføjer en doserings likør, normalt lavet af opløst rørsukker i vin. Mængden af sukker
tilsat
varierer og bestemmer typen af champagne:
Vintage champagne:
I gode år er det muligt at vintage champagne. Vinen i flasken kommer derfor fra et enkelt år. Typisk er fem til seks år vintage pr. årti.
Rosé champagne:
Champagne er den eneste franske region, hvor det er tilladt at fremstille rosé ved at blande rødvin fra Coteaux Champenois (mellem 10 og 15%) med hvid før champagne.